MOOVE 50 SILENCE fra danske MIIEGO® imponerer i produkttests

MIIEGO®'s nye premium over-ear høretelefoner med avanceret støjreduktion, MOOVE 50 SILENCE, har netop været gennem omfattende produkttests og reviews hos både Testfamilien.dk og Hverdagsfreak.dk. Begge tests og anmeldelser fremhæver især den høje komfort, den effektive Hybrid ANC-støjreduktion, den lange batteritid og den velafbalancerede lydoplevelse som nogle af produktets største styrker. Foruden det stilrene og strømlinede skandinaviske design.

MOOVE 50 SILENCE er udviklet til brugere, der ønsker et par alsidige og multi-anvendelige høretelefoner til både arbejde, rejser, træning og afslapning. Med Hybrid Active Noise Cancelling, op til 70 timers batteritid, hurtig-opladning og mulighed for personlig lydtilpasning via MIIEGO® App’en er ambitionen at skabe en komplet lydoplevelse, der fungerer i alle hverdagens situationer.

Komfort og lydkvalitet får ros fra testerne

I Testfamiliens anmeldelse blev MOOVE 50 SILENCE afprøvet af flere forskellige testpersoner over en længere periode. Her var komforten og den gode lydkvalitet blandt de egenskaber, der blev fremhævet mest konsekvent.

De bløde ørepuder og den behagelige pasform gjorde ifølge testerne høretelefonerne velegnede til længere tids brug, både under arbejde, på gåture og under træning. En af testpersonerne beskriver blandt andet, hvordan høretelefonerne føles behagelige selv efter flere timers brug, mens der bliver fremhævet, at de hurtigt blev en naturlig del af hverdagen.

 

”Det er tydeligt, at der er tænkt over detaljerne her, især hvis du bruger dem til arbejde, rejser eller lange lytte-sessioner.” – Hverdagsfreak.dk

 

Lydoplevelsen gjorde ligeledes et stærkt indtryk. Testerne beskriver lyden som fyldig og detaljeret med en god balance. I anmeldelsen nævnes det blandt andet, at lyden fungerer rigtig godt til både musik, podcasts og lydbøger.

 

“Lyden er klar og fyldig med en god bas, som passer rigtig godt til den musik, jeg typisk lytter til under træning.” – Daniella, Testfamilien

 

Hos Hverdagsfreak bliver lydoplevelsen også fremhævet som en af MOOVE 50 SILENCE's absolut største styrker. Her beskrives høretelefonerne som et stærkt bud i kategorien af premium over-ear høretelefoner og fremhæver især den kombination af komfort, funktionalitet og lydkvalitet, som produktet leverer.

Hybrid ANC skaber ro i omgivelserne

En af de mest markante funktioner i MOOVE 50 SILENCE er den avancerede Hybrid ANC-teknologi. Ved hjælp af de fire indbyggede mikrofoner reduceres støj fra omgivelserne aktivt, hvilket gør det lettere at fokusere på musik, podcasts eller opkald - uanset om man befinder sig på kontoret, i toget eller på flyrejsen.

 

“Lyden fra trafik, græsslåmaskine eller vinden omkring sig dæmpes markant, så man kan fordybe sig fuldstændigt i musikken.” – Deepa, Testfamilien

 

I Testfamiliens test beskriver flere brugere, hvordan støjreduktionen effektivt dæmper lyde fra trafik, vind og andre forstyrrende omgivelser. En af testerne fremhæver blandt andet, hvordan ANC-funktionen gør det muligt at koble af og fordybe sig fuldstændigt i det, man lytter til og denne oplevelse går igen hos Hverdagsfreak

 

”Hybrid ANC er en af de store features her… Det betyder i praksis: Mindre støj i offentlig transport, bedre fokus på arbejde, mere ro på rejsen” – Hverdagsfreak.dk

Batteritid og funktioner til en aktiv hverdag

MOOVE 50 SILENCE er designet til at følge brugeren gennem hele dagen og langt længere endnu. Høretelefonerne tilbyder op til 70 timers batteritid på én opladning uden ANC aktiveret og op til 35 timer med ANC slået til. Derudover giver hurtigopladningsfunktionen op til 12 timers afspilning efter blot 10 minutters opladning, hvilket gør dem særligt velegnede til både rejser og en travl hverdag.

 

Bluetooth Multipoint gør det yderligere muligt at være forbundet til to enheder samtidig, så man f.eks. kan skifte problemfrit mellem computer og smartphone. Via MIIEGO® App får brugeren samtidig adgang til EQ-indstillinger, lydtilpasning og softwareopdateringer.

 

“Det fede er, at du kan justere lyden i Miiego-appen, så det passer præcis til din egen præference.” – Christina, Testfamilien

Et alsidigt par høretelefoner til både arbejde og fritid

Et gennemgående tema i begge anmeldelser er produktets alsidighed. Under testforløbene blev MOOVE 50 SILENCE brugt i mange forskellige situationer - fra hjemmekontor og videomøder til gåture, rejser, træning og afslapning. Netop denne fleksibilitet er noget, både der bliver fremhævet.

 

Hos Testfamilien beskriver en af testpersonerne høretelefonerne som "det perfekte match til det hele", mens Hverdagsfreak betegner dem som ”et stærkt bud på et par all-round høretelefoner til både hverdag, arbejde og rejser".

Læs de fulde anmeldelser

Ovenstående er blot et udpluk af konklusionerne fra de to tests. Ønsker du at læse de komplette anmeldelser kan du finde dem her:

 

Testfamilien: TEST af MOOVE 50 SILENCE (Titanium) fra MIIEGO®

Hverdagsfreak: MOOVE 50 SILENCE anmeldelse – Stilrent design og kraftfuld ANC

Tilbage til blog